Lidt om mig selv og min baggrund:
Som sådan er jeg autodidakt, men har fulgt en lang række malerkurser blandt andet på Århus Kunstakademi for at lære de grundlæggende teknikker. Herudover har jeg gået hos en nu afdød kunstmaler i en periode. Men dybest set er jeg min egen og jeg maler på min egen måde.
Jeg har gennem de sidste snart 18 år fået indarbejdet min egen teknik med at male med spartel og føler en dejlig glæde, hver gang jeg griber fat i olien med min spartel.
Inden for de sidste ca 16 år har jeg med stor fornøjelse udstillet i Gallerier og Kunstforeninger i hele landet.
Op til 2015 valgte jeg at drosle ned med udstillinger. Jeg havde brug for at få ro til at samle op på mine malerier - mærke efter inspirationen og afprøve nye motiver og malemåder.
Men, ikke mindst at genfinde min iver efter at lægge maling på mit arbejdsbord. At kaste mig ud i min billedverden med den absolutte tilfredsstillelse. - og -
Den er der sørme, til min store glæde - igen -
Så - hermed ønsker og håber jeg, at kunne glæde beskueren med et kig ind i min verden.
Med venlig hilsen
Lilian Birkemose