Omtale

2014 - Anmeldelse af VISVA - skolekunstforeningen midt vest‏


Det er ikke et bestemt sted, men syntese af en mængde forskellige iagttagelser af motiver, Lilian Birkemose har samlet sig, der kommer til udtryk i hvert af hendes billeder. På en mærkelig måde gør det disse ikke rigtig naturalistisk realistiske billeder  meget mere naturalistiske. Os der jævnligt færdes i naturen kan tydeligt genkende fornemmelsen af at vende ind i en fugtig lysning i skoven, hvor birketræernes smukke stammer og lyse løv skaber en næsten boblende fornemmelse i maven, i kontrast til den øvrige skovs dunkelhed. Eller et lille vandløbs banen sig vej  gennem disen ud gennem kystens sten/klippelandskab ud i det åbne hav.


Værktøjet er spartlen -midlet  oliemalingen, og det er tydeligt at det ikke er en nybegynder i faget. Lilian Birkemose mestrer sin teknik, og i flere af hendes billeder er det først og fremmest spartelføringen og det mønster strøgende danner, der holder sammen på billedet.


Farverne er først og fremmest  en leg med de valører, der dukker frem gennem spartlens friholdelse  af en del af strøget og dermed fritlægger  den  underlæggende farve, og de der opstår  når spartlen  trækker flere farver, og delvis blander dem undervejs. Det er en teknik fyldt med tilfældighed, og som derfor kræver stor erfaring hvis den skal styres. Det kan Lilian Birkemose.


Marts 2012 - LILIAN BIRKEMOSES UDSTILLING I REGIONSHUSET I VEJLE :


I marts måned havde vi fornøjelsen af Lilian Birkemoses billeder udstillet. Billederne kunne ses i forhallen/receptions området samt i kantinen, så vi havde rig mulighed for at kunne kigge på de smukke billeder.


Der har lydt rigtig mange rosende ord fra medarbejderne i huset. Malerierne har været genstand for mange gode samtaler mellem medarbejderne og alle har været meget begejstrede for motiverne og farverne på malerierne. Vores gæster og politikere har også haft stor glæde af de smukke malerier når de har været forbi udstillingen.


Alt i alt har det været rigtig dejligt at have Lilians billeder at kigge på i en måned og vi var helt kede af det da hun hentede billederne.


Med venlig hilsen

KURS




April 2012  - LILIAN BIRKEMOSES UDSTILLING I BROEN A/S ASSENS:


Her er som lovet en bedømmelse af din udstilling hos os i April måned 2012: 

"Vi har haft glæden af at kunne udstille Lilian Birkemose's malerier i April måned 2012. Det har været en stor fornøjelse at kunne nyde hendes fantastiske kunst hver dag. Der har været stor respons fra mange medarbejdere på udstillingen. En af de ting der går igen, er at Lilian formår at skabe et helt fantastisk lys og en enorm dybde i sine malerier. Begejstringen ville ingen ende tage, og vi har også købt et smukt maleri, som er med i vores lodtrækning på generalforsamlingen til Juni.

Malerierne har prydet vores vægge både i kantinen og i vores receptionsområde, og der var meget bart, da Lilian i går hentede sine kunstværker.

Kunstforeningens bestyrelse siger mange tak for lån og god fornøjelse til de næste der er så heldige at få lov til at "låne" malerier. "


BROEN A/S • Skovvej 30 • DK-5610 Assens

Tel.: +45 6471 2095 • broen@broen.com • www.broen.com



Maj 2012  - LILIAN BIRKEMOSES UDSTILLING I KUNSTFORENINGEN DUPONT:


Kunstforeningen ved DuPont hænger hver måned hele året rundt forskellige kunstneres værker op i vores kantine til glæde for alle ansatte, så at hænge en kunstners billeder op er der ikke noget nyt i.


Men den respons vi fik da Lilian Birkemoses billeder indtog væggene i maj måned 2012, var bestemt ud over det sædvanlige: Flere end sædvanligt kommenterede billederne og mange gav udtryk for, at de kom i godt humør af at se på billederne - især de varme farver blev fremhævet af mange. Og et par kollegaer fornemmede, at især billederne med klipper og hav som motiv havde en helt speciel tiltrækningskraft. Vi må bestemt konkludere, at det var en stor succes at have Lilians billeder udstillet, og vi vil også gerne ønske fremtidige udstillingssteder rigtig god fornøjelse med oplevelsen.

Marian Sliwa - Formand for Kunstforeningen ved DuPont, Brabrand